I starten af 90’erne lagde mysteriet om Laura Palmers død gaderne øde, da Twin Peaks første gang blev vist på de danske TV-skærme. Det blev til 2 sæsoner og en enkelt film, men publikum var stadig sultne efter mere.
Derfor blev modtaget med overstrømmende glæde, da bagmændene annoncerede at serien vendte tilbage efter 25 år, og endda med de fleste af de originale skuespillere. Endelig kommer der forhåbentlig et svar på hvad der skete med Dale Cooper (Kyle MacLachlan) i den mystiske Black Lodge.
Endnu en gang er det David Lynch og Mark Frost, der står bag. Det ville være svært at forestille sig andre bag roret, selvom det så ud til at blive tilfældet for en kort overgang, da de ikke kunne blive enige med studiet bag. ( Se mere om det her).
Serien har premiere d. 22. maj på HBO Nordic, hvor første afsnit er hele 2 timer. David Lynch har selv sagt, at sæsonens 18 afsnit er tænkt som én film, og derfor også skrevet som et langt manuskript, der derefter blev til de 18 afsnit i klipperummet.
For os, der næsten ikke kan vente til det bliver maj, så er der premiere på en ny dokumentar om Lynch på torsdag d. 20 april i en række mindre biografer, bl.a.: Grand Teatret, Empire Bio, Vester Vov Vov, Park Bio, Gentofte kino, Øst for Paradis, Café biografen Odense, Biffen Aalborg, Valby Kino og Nicolai Biograf & Café.
Dokumentaren hedder ‘David Lynch – The Art Life’ og giver et indblik i mesterinstruktørens liv, både som kunstner og menneske. Se traileren herunder: